Vårldsdomare med Jungfru Maria och Johannes Doparen
som narmast honom stående forbedjare for månskligheten,
och i den allra nedersta raden, dår tre dorrar leda in till
de bakom ikonostasen varande tre heliga rummen, finner
man en bild av den vålsignande Frålsaren, en bild av
Gudsmodern med barnet vare sig i strångt hogtidlig eller
mer omt kelande stållning, vidare av kyrkans speciella
skyddshelgon samt andra lokalhelgon. Den mittre opp-
ningen i ikonostasen kalias for »Herrens port«, den »heliga
porten«, »kejsarporten«, och dess dorrar båra målade fram-
stållningar av Bebådelsen och de fyra evangelisterna. In-
nanfor denna doroppning, genom vilken endast invigda

personer, såsom biskopar, pråster och diakoner få gå,
står det fyrkantiga fristående altaret, symboliserande så-
val Herrens tron som Kristi grav. Altarbordets form hån-
tyder på att det heliga offer, som dår frambåres till Her-
ren genom Nattvardssakramentet, samtidigt gives åt alla
fyra våderstreckens folk. På samma sått har varje kult-
foremål, ja varje dråktdetalj i pråstens eller diakonens
klådnad sin speciella symboliska betydelse. Hela guds-
tjånsthandlingen år f. o. en kedja av symboler, och t. o. m.
rokelsekarens vållukt, som småningom fyller det bild-
smyckade templet, år en symbol for de troendes boner.
Helge Kjellin.

WILLIAM SCHARFF’S NYESTE ARBEJDE
Den unge Maler og Skribent Preben W il m an n paabegynder i dette Nr. en
Række Artikler om vore yngre Kunstnere og deres seneste Arbejder og indleder med
William Scharff. Næste Gang vil fremkomme en Artikel om O l af Ru d e

Et Stenkast fra Tisvilde Hegns mørke Graner ligger
William Scharffs Hjem, »Spaanekrogen«, i Tis-
vildelunde. Scharff har levet hele sin Barndom paa
denne Egn, og da han efter de urolige og udvik-
lingsrige Ungdomsaar i Paris og Kjøbenhavn skulde vælge
et Sted, hvor han i Ro kunde hengive sig til sin Manddoms
strenge og fordringsfulde Opgaver, blev det heroppe, hvor
han kendte Menneskene og Naturen bedre end noget andet
Sted. Huset var oprindelig et lille beskedent Parcelliststed
med lave Rum og altfor lidt Lys, men gennem de ti Aar,
Scharff har ejet det, har han omdannet det Stykke for
Stykke, saa det nu er hyggeligt og festligt og samtidig fuld-


Studiehoved til Mosekonen

kommen formaalstjenligt. Paa Væggene lyser stærke Bil-
leder af ham selv og Kammeraterne, bl. a. et af Rudes al-
lerbedste, et straalende koloristisk Landskab.
Siden Scharff sidst udstillede (den retrospektive Udstil-
ling paa Charlottenborg 1926) har han som Stipendiat paa
det arkæologiske Institut i Rom, der drives med Støtte af
Ny Carlsbergfondet, foretaget en stor Rejse til Italien og
Grækenland, som har haft Indflydelse paa hans Opfattelse
af sine egne kunstneriske Formaal.
Han fortæller selv, hvilket stærkt Indtryk det mægtige græ-
ske Landskab gjorde paa ham, og hvilken Overensstem-
melse, han fandt mellem det og den Kunst, der opstod her.


Studie til Mosekonebilledet

99